Jeg er ved at lægge sidste hånd på to års studentertid. På tirsdag skal jeg til sidste eksamen. Hvilket egentlig burde betyde, jeg skulle sidde med hovedet nede i bøgerne. Jeg prøver, men må indrømme, at det at vide, jeg er færdig lige om lidt, blot har en negativ virkning på min motivation. Jeg ved, jeg er færdig på tirsdag, om jeg så dumper. Dog prøver jeg at gøre mit bedste, og det er derfor dette indlæg kommer. Jeg sad nemlig og sorterede notater på computeren da jeg faldt over dette lille eventyr, jeg skrev sidste år. Kan huske jeg ikke anede, hvad jeg skulle skrive og fik hjælp af noge fra mit daværende hus. Langt fra en ny klassiker, men synes det var lidt hyggeligt alligevel. Når fest og ballade er overstået, vender jeg stærkt tilbage med mere aktivitet.
Næste morgen vågnede den lille pingvin op, og da han gik ud
af hulen kunne han lige pludselig flyve. Han fløj og fløj, og kunne se ned over
hele sydpolen. Da han skulle spise snakkede han med sine venner, og så hørte
han om hvor meget, de havde leget hele dagen. Den lille pingvin ville også være
med, men hver gang han begyndte at løbe, fløj han op i luften. Han kunne slet
ikke lege som alle de andre, og nu var det ikke længere sjovt at kunne flyve.
Han gik i seng og hadede, at han bare fløj hele tiden.
Næste morgen vågnede han op til en masse skrig. Hvad var alt
den larm. Ind i hans værelse trådte en hel flok små pingviner, der hoppede
rundt på ham. ”Vi vil lege med dig store bror” ”Op op op”. Han hoppede ud af
sengen, og efter ham fulgte alle hans små søskende. Nu ville han flyve væk, men
det kunne han ikke mere. Hele dagen rendte de små søskende efter ham. Endnu
engang gik han led og ked i seng.
Den tredje morgen vågnede han ikke af skrig. Nu håbede han
alt dette mærkelig var stoppet, og han stod ud af sin seng. Da han kiggede sig
i spejlet var han fuldstændig grøn over det hele. ”Neeeej” råbte den lille
pingvin. Hvorfor nu det.
Hans mor havde set på forandringerne nu i tre dage og hun
tænkte det var tid til en snak. ”Hvorfor er du så sur i dag? Du har jo fået alt
det du har gået og ville ha´” ”Jamen mor prøv at se på mig? Jeg er jo ikke som
alle de andre” ”Et det ikke det du ønsker? Du vil jo altid have alt det, du
ikke har” ”Nej ”sagde den lille pingvin, ”ikke mere. Jeg vil bare lege med mine
venner, som jeg altid gør”
Med disse ord blev den lille pingvin almindelig igen, og resten af han dagen, nød han hvert et øjeblik, som den pingvin han nu engang var."
Med disse ord blev den lille pingvin almindelig igen, og resten af han dagen, nød han hvert et øjeblik, som den pingvin han nu engang var."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar