tirsdag den 12. november 2013

Langt vaek fra faste rammer

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Saa mange idlaeg har jeg skrevet i mit hoved siden jeg kom til Nepal for 2 maaneder siden, saa mange indlaeg foer jeg tog afsted. Det fik jeg ikke gjort, og det har jeg det egentlig fint med. Haaber dog der stadig er nogen derude, der laeser med. 

Ret tilfaeldigt, er det i dag praecis  2 maaneder siden, jeg satte mig i et fly til Nepal, uden at have den mindste ideom, hvad der virkelig ventede herovre i oesten. Jeg ville rejse uden planer og forventninger, men som tiden gik, gik det op for mig, hvor lidt det var lykkedes. Jeg havde maaske ikke taenkt alt til detaljer, men de store ting, dem vidste jeg hvad ville vare. Rammen var lavet til en masse oplevelser. En ramme jeg var sikker paa ville vare saadan, oplevelser som jeg bare ville lade komme. Men rammen mindste hurtigt en, to, tre sider. Dette foerte til en svaer foerste maaned. Men nu, nu er jeg ved at vare ovenpaa. Endnu engang med bagsyn paa en tid, der var svaer, men som laerte mig en masse. Endnu engang taknemmelg for at livet giver mig en udfording, og jeg kommer gennem den. Selvom jeg mest af alt var sur paa det hele da det stod paa.

Jeg har virkelig laert meget allerede paa disse to maaneder. Jeg har taget nye skridt i min personlige udfordring, og jeg er lykkelig for det. 

Har du varetude og rejse og oplevet noget liggende? Eller sidder du derhjemme og overvejer at tage ud og rejse. Hvis du overvejer det, saa vil jeg opfodre dig til at maerke efter i dit hjerte og lade det foere dig paa vej, eller maaske fortaelle dig, at du har det helt finte der hvor du er lige nu.

Saaa det var en lille opdatering herfra Nepal. Jeg foeler mig indspireret til at dele, og jeg haaber, jeg kommer bag tasterne igen meget snart. Til nogle "mine tanker om........." -indlaeg, der vil saette mig en ramme, som nogen gange er en super god ting. Man skal bare huske, at nogen gange, skal man accepterer, hvis det er bedst at lave rammen om.



PS. finder du hvad jeg skriver interressant vil jeg blive meget glad for en kommentar, til at fotaelle mig dette.


torsdag den 29. august 2013

Ændre mønstre på 21 dage

Inspireret af dette indlæg af den super inspirerende Christian Buck Iversen, lader jeg dagens indlæg inspirerer til at ændre en vane. Som overskriften lægger op til, tager det 21 dage at ændre en vane i følge mange undersøgelser.
Ligesom i går et kort indlæg fra mig, men forhåbentlig inspirerende.

Her er billeder fra min weekend, hvor jeg besøgte nogle venner på Den økologiske landbrugsskole Kalø. Havde planlagt at skulle på yogafestival, men valgte i stedet at tage hertil og lade op, og jeg er super glad for den beslutning.







onsdag den 28. august 2013

Vi skal håbe og bruge håbet til handling.

Vil i dag ikke skrive en masse. Bare ønske at i kan blive inspireret af denne artikel, en ven på facebook delte med mig.

Og når vi snakker om, at man skal handle. Så får i en af mine ynglings sange som hylder Ghandi og ikke mindst hans budskab " Be the change that you want to see in the world"



Lad alle få en inspirerende dag hvor i tager håbet i brug, og starter indefra for en bedre verden. Hvis først håbets lys blæses ud så er kampen tabt. Vi skal turde håbe, og vi skal turde handle.

mandag den 26. august 2013

Den dårlige samvittighed og andre følelser

Rigtig mange ting går rigtig godt for mig lige nu. Livet er super skønt og om lidt over 2 uger rejser jeg på mit livs første store eventyr til Nepal. Det er nu ikke de gode sider dette indlæg skal handle om. Nej det er dårlig samvittighed. Endnu en aften endte i en mindre diskussion om at være miljøbevidst i det lille hjem. Mine forældre på den ene side, mig på den anden. Diskussioner der ofte ender med, jeg hæver stemmen. Jeg bliver vred, frustreret og i sidste ende, er jeg rigtig ked af det. Ikke så meget har det med mine forældre at gøre. Det er os alle. Det er følelser af hvorfor der ikke sker mere for at mindske vores fodspor på denne jord og prøve at viske nogle gamle ud. Følelser der bogstaveligt har fået mig til at bryde helt sammen. Mit Særlig sensitive sind er bare ikke god til det, når mange følelser kommer. Disse diskussioner har bragt sider frem i mig, der længe har været holdt på plads. Reaktionen når jeg bare ikke forstår, og når jeg føler folk omkring mig bare ikke forstår. Har lært mig selv at kende, og når sjælendt derud mere. Men disse miljødiskussioner har fået mig derud. Jeg føler mig som et lille barn må føle, når de bryder i gråd fordi ingen kan se, hvad de prøver at sige. Jeg føler mig, som da jeg var lille og mine ikke særlig sensitive forældre ikke forstod, når mine særlig sensitive sider blev påvirket. Mange døre er her blevet smækket og mange tåre grædt på mit værelse. Jeg kunne bare ikke mere. Det er når jeg føler afmagt. Denne aften nåde dog ikke ud i tåre. for en gang skyld syntes fjernsynet at være min redning. Jeg skulle nemlig se noget om skrald, som nok egentlig var det der startede diskussionen. Alligevel endte den med dårlige følelser i min krop. Udover afmagten er der en dårlig samvittighed. En min far ofte formår at få endnu længere frem ved at fremhæve hvad jeg gør "forkert" selv. I dag mobiltelefoner og unges forbrug af elektronik. Han vender hans ting mod mig. Den dårlige samvittighed kommer frem, nok mere end min far egentlig ønsker. Måske fordi han ikke er det samme sted som mig. Måske fordi disse ting ikke har så stor værdi for ham. De forstår ikke at det for mig ikke rigtig er et valg. De forstår ikke den dårlige samvittighed jeg får. Samtidig er det godt med disse diskussioner. De minder mig nemlig om at nogen andre gør ting, jeg ikke gør. De minder mig om jeg ikke skal hæve mig over andre, og belære dem. Det får jeg hvertfald ikke noget ud af. Det er sandt. Jeg skal se indad. Jeg skal først og fremmest ændre mig selv, og jeg prøver. Er det en dårlig undskyldning, måske, men mange ting gør jeg ikke, fordi jeg stadig bor hjemme. Hvorfor så ikke spørger du måske. Fordi jeg er bange for kommentarer på at jeg er mærkelig, at jeg er gået for langt. Fordi jeg ikke orker at skulle forsvare mig selv. Af samme grund er der ting, jeg ikke gør, fordi jeg generelt er bange for, hvad folk tænker. Jeg er bange for at være for anderledes, og være hende der er gået for langt. Er det en dårlig undskyldning, det ved jeg ikke, men den er ikke bedre end alle de andres. Er det okay, ja for nu. Lige nu er jeg, hvor jeg er, og for meget jeg end er imod, at man siger sådan, så tror jeg det bliver nemmere at være miljøbevidst, når jeg får mit eget sted. Måske mest fordi jeg er bange form at blive dømt, og jeg har en kæreste, der ikke vil dømme sådanne ting, når vi flytter sammen. Jeg vil have min egen lille miljøvenligeoase. Jeg vil tage skøre beslutninger uden at skulle føle mig dømt hele tiden. Jeg kan så spørge mig selv, om det er mig eller de andre, der er problemet i dette dilemma. Jeg må indrømme det mest af alt er mig selv. Det er ting jeg skal arbejde med. Tror nemlig min mor har ret i, at jeg tror andre tænker ting, de ikke gør. Og tænker de de ting, hvad så? Skal det være mit problem? Skal jeg leve mit liv ud fra at nogen mennesker vil synes dårligt om det. Egentlig ikke. Jeg skal leve ud fra egne principper og stå ved dem, uden samtidig at træde på andre. Jeg skal tage valg, så jeg bliver glad og tilfreds og ikke skal sidde tilbage med dårlig samvittighed pga. uveganske og umiljøvenlige vandrstøvler og hukommelseskort lavet et sted i Kina, jeg ikke ved om er godt nok. Lige nu må jeg dog blot accepterer de "dårlige" valg jeg har taget, og lade dem minde mig om, at det er svært at være miljøbevist til tider, og give mig mod til at undgå den dårlige samvittighed. Jeg er stadig frustreret, men jeg vil bruge den frustration på en konstruktiv måde. Jeg skal ikke blive vred og belære, men i stedet gøre så jeg er glad of tilfreds og hermed vise andre, at man ikke behøver være mindre glad og have et trist liv, fordi man er bevidst forbruger.

Bevidst forbruger var hvad jeg var på min tur til Tyskland hvor jeg besøgte min søde søster. En tur og nogle billeder der kan minde mig om glæden jeg har, når jeg køber ind efter bevidste principper. Tror meget få vil forstå den glæde jeg havde, da jeg kiggede ned i indkøbsposen nedenfor, eller når jeg har min fine blå kjole på købt i en butik, der gjorde mig varm om hjertet. Det er glæde, og det er den, der skal minde mig om at de valg, jeg tager, er de helt rigtig. For mig. Lige nu.











søndag den 4. august 2013

Hvad skal der egentlig skrives om

Hej derude.

Jeg håber stadig nogen hænger i og har lyst til at læse mine tanker og se mine billeder. Jeg kan mærker at en af de ting, der holder mig tilbage, måske er at jeg er i en fase, hvor jeg ikke helt ved hvad denne blog præcist skal indeholde. Endnu engang bliver jeg holdt tilbage i mit forsøg på at gøre tingene perfekte fra start af. Jeg er bange for at miste læsere, hvis jeg ike holder mig til ét tema, men på den anden side, så skal jeg skrive om det der interesserer mig. Samtidig har jeg følt der har manglet en blog med mange aspekter af at være spirituelt interesseret. En der ikke bare er en masse skriveri om livsfilosofi(ikke fordi jeg ikke elsker at læse sådanne blogs), men også handler om de valg man tager i hverdagen. For mig hænger tingene nemlig sammen, og en ting er en masse filosofiske tanker, noget andet er at fører dem ud i livet. For mig handler det om hele tiden at blive et bedre menneske, end det jeg er lige nu, og det handler om at blive bedre til at passe på naturen, mennesker og dyr. Alt dettte vil jeg gerne skrive om, så hvorfor ikke. Hvorfor ikke have en, måske i starten lidt forvirrende og rodet, blog, der inderholder mange aspekter af at være spirituel. Det er hvertfald min plan. Når det er sagt vil jeg gerne hører dig derude som læser, hvad der får dig til at gå ind på min blog, eller hvorfor du faldt over den? Hvad føler du jeg giver dig, og hvad vil du gerne have mere af? Og er der andet du føler jeg bør tænke over i fremtidige indlæg?

Håber i har en skøn sommer.

tirsdag den 23. juli 2013

De små glæder

At se vilde blomster, der vokser ved skinnerne på en togtur.
At falde i snak med mennesker, man ikke kender.
At hygge sig med sin søster.
At se en familie blive genforenet i glæde på en perron.
At drikke kakao med sin kæreste på stranden, mens man ser på fuldmånen og hører bølgerne bruse.
At drikke te ved Rhinen.
At blive opslugt af en god bog, som man ikke skal analysere bagefter.
At mødes med en sød veninde.
At dele sine ord med andre.
At smile.
At se den første solsikke springe ud.
At spise god mad.
At være omringet af vegansk og vegetarisk mad.
At spise en vegansk og økologisk frokost på et marked.
At putte i en gummibåd i haven (Jep det var et kønt syn, men det var rart).
At drikke te fra sin "nye" termokande på en togtur.
At købe en kjole fra en vegansk-fairtrade-økologisk tøjbutik.
At skrive disse glæder.

Små glæder, som jeg har nydt den sidste tid. Små glæder af balance i et liv, der lige nu føles i ubalance. Små ting der minder mig om, hvor skønt det er, selvom tingene kan virke lidt kaotiske. Små ting der gør mig glad og minder mig om, at jeg skal i gang med at prøve at få balancen tilbage. Små øjeblikke der minder mig om, hvor dejlig livet er.

Virker dit liv lidt trist og kaotisk. Skriv vær dag mindst 3 ting ned, der har gjort dig glad/du er taknemmelig for skete denne dag.. Det lærer en at huske på de små glæder i hverdagen.

mandag den 1. juli 2013

Lækkert, sundt og vegansk

Jeg har ikke spise særlig sundt den sidste uges tid. Og det har jeg besluttet, der skal laves om på. Det er enkelt, det er lækkert, det er sundt og det er vegansk. Rul ned og se hvad jeg spise sådan en dag.

Morgenmaden bestod af en kop urtete, et glas vand, et glas friskpresset juice af ingefær, gulerødder, agurk og saften fra en halv citron, og et stykke rugbrød med avokado, citronsaft, salt og peber. Det var en skøn måde at starte dagen, og jeg kunne nyde måltidet på terassen.

Morgenmad og morgente
Frokosten bestod af en gang salat med røde kidneybønner. Derudover af tomat, agurk, radiser, rå løg, rødkål og basilikum. Som dressing brugte jeg balsamico fra Änglemark. Derudover mener jeg, man skal huske at give sin salat lidt salt og peber.

Lækker salat med røde kidneybønner
Til aftensmad stod den på rester af linetomatsovs og frisklavet grønsagspasta. Jeg blev inspireret af flere andre, der havde lavet denne grønne pasta, og jeg må sige, jeg elsker det. Jeg har i dag købt et juliennejern, som jeg brute til at lave strimler af gulerødder og squash. Men i går lavede jeg dem med en almindelig kartoffelskræller, og så skar jeg dem i tynde strimler bagefter. Inden serveringen dampede jeg dem blot i et par minutter. Synes det er en super måde at få lidt ekstra grønsager indenbords.

Aftensmad med masser grønsager
Og lige et billede og et link til mit mellemmåltid. Jeg har en svaghed for at købe sådan en bar, når jeg er i den lokale helsekostbutik, og jeg må sige, at denne her er blevet en ny favorit. Link hvis du klikker på billedet.

Super lækker rå bar.



søndag den 30. juni 2013

Jeg gjorde det og jeg er træt

Jeg blev student. Jeg kom igennem to år. Jeg kom igennem en SSO. Jeg kom igennem 8 eksammener. Jeg kom igennem en skuffende skriftlig dansk karakter. Jeg kom igennem, og nu er jeg fuldstændig færdig.

Jeg sidder med trætte øjne og en krop der mere end nogensinde før skriger efter en god omgang yoga. Mit sidste indlæg handlede om, at jeg havde en ro, den må jeg indrømme er forsvundet i løbet af den sidste uge. Roen og tilstedeværelse er godt gemt væk. Jeg skriver og har blandede følelser. Skal jeg være skuffet eller ikke. Ikke tror jeg egentlig. Okay ville gerne have kunnet nyde den sidste uge lidt mere, men det kunne jeg ikke. Det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg var nemlig træt. Jeg kunne ikke mere. Mit sensitive sind havde været på overarbejde, og hvordan skulle jeg så virkelig kunne være i noget der indeholdt masser mennesker, lettere kaos og larm. Forleden var jeg sur på mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke feste hver aften, som alle de andre. Midt i fortvivlelsen slog det mig så. Det er ikke alle andre der fester flere uger i træk, efter huen er kommet på. Det er bare dem, der fester, man hører om. Det er jo ikke særlig fedt at sige, at man har haft lyst til at gemme sig væk, siden man fik huen på. Samtidig er det som om, at alle forventer man fester igennem. Jeg taler nu højt. Jeg har haft lyst til at gemme mig væk. Tage til en øde ø og finde ro og så meditere og lave yoga, måske læse en god bog og drikke en kop te. Det har jeg haft lyst til, og det er ok. Vi er forskellige og vi er mange der ikke passer ind i den vilde ungdom. Jeg har til dels accepteret det, men så alligevel havde jeg ikke.

Blev endnu et rodet indlæg. Nok fordi min hjerne er rodet. Jeg har dog haft masser idéer til spændende ting at snakke om, et par opskrifter og alt muligt andet. De vil begynde at komme, ligesom jeg ved roen vil komme tilbage. Den er ikke længere væk, hvis jeg blot bruger lidt energi på at finde den. Den næste uge står på afslapning, yoga, meditation, hygge i køkkenet, lange ture til stranden. Dertil forhåbentlig også en gang udpakning af to år på kostskole, der nu står i kasser på mit nuværende hjem hos mine forældre.

søndag den 23. juni 2013

Glæde, ro og ingen meditation

Som skrevet tidligere står den på eksamenslæsning, men der er i aften gået venner i det. Lige nu ved jeg i morgen bliver en hård dag, men jeg er glad. Jeg er glad, fordi jeg gav mig selv tid, med de venner jeg snart skal flytte fra. Jeg bor på kostskole, men om en uge er jeg flyttet hjem. Måske er eksamen vigtig men det er også vigtigt at have tid til sine venner. Det har gjort mig glad. Jeg er på vej i seng, men sidder foran mit mediations og bede alter. Ikke så flittigt brugt til meditation i øjeblikket, selvom det nok er nu, jeg har brug for det. Til gengæld husker jeg at lytte til min krop. Jeg giver mig selv den ro jeg har brug for. Jeg husker alligevel at sidde foran meditations alteret inden sengetid. Og jeg huskede som i dag at tilbringe tid med dem jeg holder af. Intet minut kan omleves. Derfor er det også vigtigt. jeg lytter til mig selv, lige nu. Ellers bliver det en hård uge, jeg går i vente. Hvis jeg virkelig skulle lytte var jeg gået i seng for længe siden, men jeg lytter nok. Jeg husker nemlig at nyde disse sidste øjeblikke. Ikke mindst kom jeg væk fra computeren, og bare det var fantastisk rart. Jeg ved, jeg bliver skør i hoved foran den, men alligevel bliver jeg ved. Jeg ved til gengæld også nu at jeg sagtens kan klare mig uden meditation i en periode. Det er ikke optimalt, og jeg håber jeg engang, når til et punkt hvor jeg ikke skal kæmpe for at få det gjort. Gør jeg ikke, er det måske også okay. Jeg er hvertfald glad lige nu. Jeg har ro. Jeg er klar på en hård dag i morgen. Jeg er klar på en uge med masser hygge, tåre, fest, glæde og fejring. Jeg er klar på livet. Og jeg nyder livet.

Må hver og en få samme ro og glæde og nydelse.

lørdag den 22. juni 2013

Den lille pingvin

Jeg er ved at lægge sidste hånd på to års studentertid. På tirsdag skal jeg til sidste eksamen. Hvilket egentlig burde betyde, jeg skulle sidde med hovedet nede i bøgerne. Jeg prøver, men må indrømme, at det at vide, jeg er færdig lige om lidt, blot har en negativ virkning på min motivation. Jeg ved, jeg er færdig på tirsdag, om jeg så dumper. Dog prøver jeg at gøre mit bedste, og det er derfor dette indlæg kommer. Jeg sad nemlig og sorterede notater på computeren da jeg faldt over dette lille eventyr, jeg skrev sidste år. Kan huske jeg ikke anede, hvad jeg skulle skrive og fik hjælp af noge fra mit daværende hus. Langt fra en ny klassiker, men synes det var lidt hyggeligt alligevel. Når fest og ballade er overstået, vender jeg stærkt tilbage med mere aktivitet.

"Der var engang en lille pingvin, der boede med sin familie på sydpolen. Den lille pingvin brokkede sig tit over alt det han ikke kunne. ”Hvorfor kan jeg ikke flyve ligesom mågerne. Hvorfor har jeg ikke en masse søskende jeg kan lege med. Hvorfor kan jeg ikke sove hele dagen? Hvorfor kan jeg ikke spise hele dagen? Hvorfor er jeg ikke grøn?” Fra han stod op til han gik i seng brokkede han sig. Alt dette brokken nåede en dag op til den store pingvin gud Pingvino. Han ville ikke hører på alt det brokkeri, og ville give den lille pingvin en lærerstreg.
Næste morgen vågnede den lille pingvin op, og da han gik ud af hulen kunne han lige pludselig flyve. Han fløj og fløj, og kunne se ned over hele sydpolen. Da han skulle spise snakkede han med sine venner, og så hørte han om hvor meget, de havde leget hele dagen. Den lille pingvin ville også være med, men hver gang han begyndte at løbe, fløj han op i luften. Han kunne slet ikke lege som alle de andre, og nu var det ikke længere sjovt at kunne flyve. Han gik i seng og hadede, at han bare fløj hele tiden.
Næste morgen vågnede han op til en masse skrig. Hvad var alt den larm. Ind i hans værelse trådte en hel flok små pingviner, der hoppede rundt på ham. ”Vi vil lege med dig store bror” ”Op op op”. Han hoppede ud af sengen, og efter ham fulgte alle hans små søskende. Nu ville han flyve væk, men det kunne han ikke mere. Hele dagen rendte de små søskende efter ham. Endnu engang gik han led og ked i seng.
Den tredje morgen vågnede han ikke af skrig. Nu håbede han alt dette mærkelig var stoppet, og han stod ud af sin seng. Da han kiggede sig i spejlet var han fuldstændig grøn over det hele. ”Neeeej” råbte den lille pingvin. Hvorfor nu det.
Hans mor havde set på forandringerne nu i tre dage og hun tænkte det var tid til en snak. ”Hvorfor er du så sur i dag? Du har jo fået alt det du har gået og ville ha´” ”Jamen mor prøv at se på mig? Jeg er jo ikke som alle de andre” ”Et det ikke det du ønsker? Du vil jo altid have alt det, du ikke har” ”Nej ”sagde den lille pingvin, ”ikke mere. Jeg vil bare lege med mine venner, som jeg altid gør” 
Med disse ord blev den lille pingvin almindelig igen, og resten af han dagen, nød han hvert et øjeblik, som den pingvin han nu engang var."

lørdag den 15. juni 2013

Simpelt

Jeg vil give et råd. Det handler om at gøre det simpelt. Noget jeg arbejder med lige nu. Og jeg vil derfor også udfordre mig selv ved at gøre det simple indlæg simpelt. Måske nogen andre kan bruge dette råd. Hvertfald kan jeg lige minde mig selv om det igen.

onsdag den 12. juni 2013

Tankestrøm om pauser

I får nu lidt vaskeægte tankestrøm en onsdag aften. Det handler om pauser i eksamenslæsning. Jeg skal fredag op i billedekunst, og har derfor en enkelt dag tilbage at læse op i. Jeg er egentlig en smule bagud i forhold til min oprindelige tidsplan, men den del har jeg det egentlig helt fint med. Til gengæld tænker jeg meget over mængden af pauser i forhold til hvor meget, man arbejder. I den sidste måneds tid er jeg nået frem til, at jeg måske ikke arbejder så mange timer i døgnet, som jeg kunne, det er den perfektionistiske side der taler her. Til gengæld arbejder jeg rigtig effektiv når jeg får holdt nogen lange pauser, og er ufattelig glad og positiv i disse tider. Jeg har det faktisk rart, selvom jeg læser op, og jeg tror i sidste ende, det er positivt, når der er så mange eksamener på så kort tid. Jeg er faktisk stolt af mig selv, og jeg vil opfodre alle der sidder over bøgerne til at huske pauser. Ikke bare korte pauser, men lange pauser, hvor man kommer helt væk. Måske er det ikke at udnytte tiden helt ud, men det er med til jeg stadig er til at holde ud at omgås, og i sidste ende tror jeg, det er det mest effektive i denne situation. Og det er virkelig med at tilpasse sig til situation og om at huske, at alting sker i nye omstændigheder, og man derfor ikke kan opstille et skema, der vil passe alle situation som umiddelbart minder om hinanden.
Så aftenens råd er pauser og tilpasning. Noget jeg tydeligt arbejder med stadig væk, og som jeg vil skrive meget mere om. Her er blot nogen få tanker fra en pige der er ved at lærer.

Og en lille bonus information. Jeg tog ca. 3timer i morges, hvor jeg bare skulle være effektiv, og hvor jeg ikke måtte gå på diverse sociale medier. Det lykkedes men det var skræmmende svært for bare 3 timer. Tør du prøve? Måske nemt nok hvis man er væk fra computeren, men når man sidder og skal bruge både computer og internet, er det pludselig noget andet.
Måske bruge pausen til at bringe lidt natur  ind til bøgerne?

søndag den 9. juni 2013

Stilhed i larmen






Stilhed på bloggen betyder, at der ikke er stilhed i mit liv. Eksamenerne er i gang, og jeg sidder med hovedet i bøgerne og computeren. Jeg får dog holdt nogle pauser. Det har bl.a. resulteret i at jeg holdt weekend midt på ugen og først i dag, rigtig har fundet ud af hvilken dag, det egentlig er. Det var nu rart at holde helt fri et par dage og ikke tænke på skole. Det blev bl.a. til at jeg hyggede mig i køkkenet og fik lavet lækkert vegansk mad, jeg kunne nyde i solen med min skønne kæreste og en tur til grundlovsmøde i Rektors have. Det betød desværre også at jeg lige skulle bruge et par dage på at komme i gang igen. Det er jeg nu. Og udover at dele lidt billeder får i også et lille råd om at læse op. Jeg har ikke meget erfaring med det, men prøvede det lidt da jeg skrev min større skriftlige opgave i december, og en bekendt anbefalde den til mig(tak:D). Det handler om at man arbejder i 30 minutter og så holder 10 minutters pause. Denne metode hjælper mig med at holde fokus, fordi jeg kan sige 10 min tilbage, så må du gå på face, skrive blogindlæg, lave lidt yoga etc.. Man skal dog lægge lidt større pauser ind, når man skal spise. Og så hjælper det mig meget at have en overordnet plan for, hvad jeg skal. Derudover har jeg så sendt som i dag fundet ud af, hvor vigtigt det også er vigtigt at lytte til kroppen og sindet og planlægge hver dag ud fra, hvad man har brug for for lige præcis denne dag. Det lidt af mine erfaringer med eksamenslæsning og opgaveskrivning. Kommenter gerne hvis du selv har andre råd.

Billederne af valmuerne er fra en skøn cykeltur jeg tog mig i går aften i selvskab med mit kamera.

lørdag den 1. juni 2013

Eksamenslæsning og meditation

Vi er nu kommet ind i eksamenstid, og er man hf'er på 2. år, betyder det en hel masse eksammener. Kender man mig, vil man hurtigt regne ud at mundtlige eksammener ikke er et problem. Til gengæld er mig og skriftlige eksammener ikke helt lige så gode venner. Det var hvertfald hvad jeg gik og troede, indtil jeg i går havde klaret tre skriftlige eksamener i træk. Om jeg rent fagligt har klaret det godt, ved jeg ikke, men jeg er allerede stolt af mig selv fordi jeg klarede dem så godt psykisk. Efter alle tre skriftlige eksammener gik jeg ud og var tilfreds med min egen indsats. Jeg havde bevaret roen, jeg havde fået struktureret min tid nogenlund, og jeg var på intet tidspunkt bange, for det ikke ville gå. Der er helt sikkert mange ting, der spiller ind i dette, men jeg tror at min, om end endnu ikke så store, meditationspraksis har haft noget at sige. Jeg tror på, at det at jeg har arbejdet så meget med mit sind, og at jeg mediterer regelmæssigt gør, at jeg var i stand til ved blot et par enkelte dybe åndedræt at kunne finde fokus og troen på mig selv. Selvom jeg sad i en sal med omkring 20-40 andre, og selvom jeg var midt i en eksamen hvor hvert et minut talte.
Jeg kan derfor ikke andet end anbefale alle studerende at prøve at meditere, og jeg er glad for at vide at det er en teknik, der allerede er i brug i forbindelse med kurser mod eksamensangst.

I forhold til min egne meditationspraksis er jeg stadig søgende efter at finde lige præcis det, der fungerer for mig. Lige nu er det disse guidede meditationer. Dem har jeg fra jeg i efteråret tog et online 42-dags meditations og personlig udviklingskursus. Dette og hele idéen bag hjemmesiden vil jeg komme nærmere ind på i en anden post. Lige nu bruger jeg hvertfald disse guidede meditationer, men jeg hører dem ikke nødvendigvis til ende. I stedet bruger jeg dem i 10-15 minutter og så er jeg tilfreds med dette. Jeg har ikke brugt dem længe fordi jeg ikke følte det var godt nok vis jeg ikke fulgte dem fulgt ud, men jeg er gået tilbage fordi de faktisk ret hurtigt kan give mig ro, og jeg har givet mig selv lov til at bruge dem på den måde der føles rigtigt for mig, og det er lige nu ikke 30-60 minutter meditation af gange. Går I i kast med meditationerne, skal i være opmærksomme på, at de er lavet som en del af 42-dagsprogrammet, og man skal derfor starte fra en ende af for at få det optimale ud af dem.

Til alle i gang med eksamener ønsker jeg jer alt mulig held og lykke. Ellers sender jeg bare masser sommerhilsner på årets første sommerdag.


mandag den 27. maj 2013

Lidt ukrudts filosofi og en god kop te

I forbindelse med at jeg var ude og plukke brændenælder til en god kop urtete kom jeg til at filosofere mere over holdninger til visse planter. Det sidste års tid er jeg for alvor blevet interesseret i at gå i naturen og finde mad, og det er jeg ikke ene om. Jeg synes det er skønt at kunne gå ud i det fri og finde gratis mad, der er vokset op af jorden, uden egentlig menneskelig indblanding. Jeg synes dog, det er sjovt, at vi har valgt at kalde mange af disse ting for ukrudt. For mig ligger der i begrebet ukrudt, at det er en fjende, der skal væk. Jeg har nu fundet ud af, at mange af disse fjender kan blive til lækker mad og drikke. Mere livsfilosofisk kan ukrudt minde os om, at alle vi møder indeholder en masse gode sider, og vi derfor skal være åbne og nysgerrige i stedet for dømmende og afvisende. Ligesom vi ikke skal dømme folk ud fra den gruppe de tilhøre, da disse grupper måske er lige så misvisende som betegnelsen ukrudt.

Vil du også blive bedste venner med brændenælder? Her er et simpelt sted at starte, hvis du er indehaver af en dejlig mynteplante. Hvis ikke vil jeg stærkt anbefale alle at anskaffe sig en. De er nemlig super nemme at passe og er lækre både i mand og drikke.
Til en god kop urtete skal du blot bruge

  1. Friske brændenælde topskud
  2. Friske mynteblade 
  3. Nykogt vand.
Skyld bladene og hæld vandet over. Lad teen trække og nyd så dine brændenælder.



Fra en dejlig indkøbstur i skoven

tirsdag den 21. maj 2013

Hver sin tro

Mit første rigtige indlæg bliver om tro, og valg af tro. Jeg læser i øjeblikket i bogen ”Vejen vi går” af Else Marie Kjerkegaard. Bogen indeholder 12 forskellige kvinders forhold til religion og åndelig praksis. Kristne, muslimer og buddhister, flest af de første. I min rejse mod religion, som jeg vil fortælle meget meget mere om, nyder jeg at læse andres rejse, og hvordan de bruger troen, og hvad den sådan betyder i deres liv. Jeg nyder at hører andres historie om det, jeg på en eller anden måde oplever. Else Marie Kjerkegaard fortæller også lidt om sin egen rejse, og jeg synes, det er interessant, hvordan hun går fra at vokse op i kristendommen til at lærer om buddhismen og så vende tilbage til kristendommen, hvor hun nu er med en meget stærk kristen tro. Jeg er selv i gang med at lære om buddhismen. Noget i kristendommen føles ikke rigtig for mig, men jeg kan mærke, jeg ikke bare kan sidesætte kristendommen og så ikke sætte noget andet ind. Jeg har brug for noget at tro på, præcis som de 12 kvinder i bogen, der alle har haft deres tvivl, og nu er der, hvor de er. Jeg tror på, at det er sundt at tro på noget. Det hjælper en til at holde fokus i livet og støtter når tingene er sløret. Det jeg egentlig ville snakke om var dog, at det er okay at tro på noget forskelligt, et udsagn jeg er støt på mange steder. Flere steder har jeg læst om folk, der vil søge mod østen, og så får at vide, de skal tage tilbage, og være i det de er vokset op i, kristendommen. At jeg selv ender tilbage i kristendommen tvivler jeg på, men det minder mig om, at det der føles rigtig for mig, ikke nødvendigvis er det for andre. At buddhismen og meditation giver mit liv mening lige nu, men andre kan finde det sammen mening i kristendommen eller islam. Og måske ender jeg selv et sted lige midt imellem alle religionerne. Hvor jeg er på ved hen, og hvor jeg på vejen falder til, ved jeg ikke nu, men jeg håber du vil følge min vej, og jeg kan inspirere til at du begynder at forholde dig til den tro, du nu engang har eller føler du mangler.
Her finder jeg i øjeblikket ro i en tro.

mandag den 20. maj 2013

Velkomst og det første lille råd


Det er altid mærkeligt at skulle starte noget op, og det er ikke anderledes med denne blog. Måske er det grunden til, det lige har taget lidt ekstra tid, fordi jeg så gerne ville skrive det helt rigtige. Men nu er jeg her i hvert fald, i gang med at blogge. Jeg har overvejet det længe, men noget holdt mig tilbage. Jeg var bange for det hele ville komme til at handle mere om at give, end om at udvikle mig selv, men så tænkte jeg, at det jeg så længe har haft brug for, var en ung person der delte og inspirerede mig. Det er dét formålet med denne blog er. Jeg håber at kunne inspirerer og på en eller anden måde støtte andre til, at komme dybere ind i dem selv, eller blot til at få lidt mere overskud i hverdagen. Men hvis blot en enkelt person, vil kunne finde lidt inspiration i bare et indlæg, så er det også helt fint. Forhåbentlig er der flere, der kan brug det, jeg skriver, men er der ikke det, er det også helt ok.

Jeg glæder mig i hvert fald til at dele min rejse med dig. Jeg er ikke specielt vis og er hverken mester i meditation eller yoga. Jeg ved ikke alt om buddhisme, og jeg har ikke læste om alle religioner. Hvad jeg har er arbejdet med mig selv, og det vil jer fortsætte med. Jeg håber at du kan blive inspireret, men også at du tager det i dit tempo. Selvom jeg ikke altid føler det, har jeg været på denne rejse i mange år og er kommet langt. Mit første råd er derfor, at man skal lytte til sig selv og tage tingene i sit eget tempo. Vi kan ikke bare ændre livsstil fra den ene dag til den anden og så blive lige så lykkelige som hende, vi læste om i et blad. Det er min første erfaring jeg vil dele, fordi det er noget jeg selv ofte gør, og noget jeg vil skrive mere om på et tidspunkt. Med det i tankerne, velkommen til Te filosofi.