Lidt ukrudts filosofi og en god kop te

I forbindelse med at jeg var ude og plukke brændenælder til en god kop urtete kom jeg til at filosofere mere over holdninger til visse planter. Det sidste års tid er jeg for alvor blevet interesseret i at gå i naturen og finde mad, og det er jeg ikke ene om. Jeg synes det er skønt at kunne gå ud i det fri og finde gratis mad, der er vokset op af jorden, uden egentlig menneskelig indblanding. Jeg synes dog, det er sjovt, at vi har valgt at kalde mange af disse ting for ukrudt. For mig ligger der i begrebet ukrudt, at det er en fjende, der skal væk. Jeg har nu fundet ud af, at mange af disse fjender kan blive til lækker mad og drikke. Mere livsfilosofisk kan ukrudt minde os om, at alle vi møder indeholder en masse gode sider, og vi derfor skal være åbne og nysgerrige i stedet for dømmende og afvisende. Ligesom vi ikke skal dømme folk ud fra den gruppe de tilhøre, da disse grupper måske er lige så misvisende som betegnelsen ukrudt.

Vil du også blive bedste venner med brændenælder? Her er et simpelt sted at starte, hvis du er indehaver af en dejlig mynteplante. Hvis ikke vil jeg stærkt anbefale alle at anskaffe sig en. De er nemlig super nemme at passe og er lækre både i mand og drikke.
Til en god kop urtete skal du blot bruge

1. Friske brændenælde topskud
2. Friske mynteblade 
3. Nykogt vand.

Skyld bladene og hæld vandet over. Lad teen trække og nyd så dine brændenælder.

Fra en dejlig indkøbstur i skoven

Hver sin tro

Mit første rigtige indlæg bliver om tro, og valg af tro. Jeg læser i øjeblikket i bogen ”Vejen vi går” af Else Marie Kjerkegaard. Bogen indeholder 12 forskellige kvinders forhold til religion og åndelig praksis. Kristne, muslimer og buddhister, flest af de første. I min rejse mod religion, som jeg vil fortælle meget meget mere om, nyder jeg at læse andres rejse, og hvordan de bruger troen, og hvad den sådan betyder i deres liv. Jeg nyder at hører andres historie om det, jeg på en eller anden måde oplever. Else Marie Kjerkegaard fortæller også lidt om sin egen rejse, og jeg synes, det er interessant, hvordan hun går fra at vokse op i kristendommen til at lærer om buddhismen og så vende tilbage til kristendommen, hvor hun nu er med en meget stærk kristen tro. Jeg er selv i gang med at lære om buddhismen. Noget i kristendommen føles ikke rigtig for mig, men jeg kan mærke, jeg ikke bare kan sidesætte kristendommen og så ikke sætte noget andet ind. Jeg har brug for noget at tro på, præcis som de 12 kvinder i bogen, der alle har haft deres tvivl, og nu er der, hvor de er. Jeg tror på, at det er sundt at tro på noget. Det hjælper en til at holde fokus i livet og støtter når tingene er sløret. Det jeg egentlig ville snakke om var dog, at det er okay at tro på noget forskelligt, et udsagn jeg er støt på mange steder. Flere steder har jeg læst om folk, der vil søge mod østen, og så får at vide, de skal tage tilbage, og være i det de er vokset op i, kristendommen. At jeg selv ender tilbage i kristendommen tvivler jeg på, men det minder mig om, at det der føles rigtig for mig, ikke nødvendigvis er det for andre. At buddhismen og meditation giver mit liv mening lige nu, men andre kan finde det sammen mening i kristendommen eller islam. Og måske ender jeg selv et sted lige midt imellem alle religionerne. Hvor jeg er på ved hen, og hvor jeg på vejen falder til, ved jeg ikke nu, men jeg håber du vil følge min vej, og jeg kan inspirere til at du begynder at forholde dig til den tro, du nu engang har eller føler du mangler.

Her finder jeg i øjeblikket ro i en tro.

Velkomst og det første lille råd

Det er altid mærkeligt at skulle starte noget op, og det er ikke anderledes med denne blog. Måske er det grunden til, det lige har taget lidt ekstra tid, fordi jeg så gerne ville skrive det helt rigtige. Men nu er jeg her i hvert fald, i gang med at blogge. Jeg har overvejet det længe, men noget holdt mig tilbage. Jeg var bange for det hele ville komme til at handle mere om at give, end om at udvikle mig selv, men så tænkte jeg, at det jeg så længe har haft brug for, var en ung person der delte og inspirerede mig. Det er dét formålet med denne blog er. Jeg håber at kunne inspirerer og på en eller anden måde støtte andre til, at komme dybere ind i dem selv, eller blot til at få lidt mere overskud i hverdagen. Men hvis blot en enkelt person, vil kunne finde lidt inspiration i bare et indlæg, så er det også helt fint. Forhåbentlig er der flere, der kan brug det, jeg skriver, men er der ikke det, er det også helt ok.

Jeg glæder mig i hvert fald til at dele min rejse med dig. Jeg er ikke specielt vis og er hverken mester i meditation eller yoga. Jeg ved ikke alt om buddhisme, og jeg har ikke læste om alle religioner. Hvad jeg har er arbejdet med mig selv, og det vil jer fortsætte med. Jeg håber at du kan blive inspireret, men også at du tager det i dit tempo. Selvom jeg ikke altid føler det, har jeg været på denne rejse i mange år og er kommet langt. Mit første råd er derfor, at man skal lytte til sig selv og tage tingene i sit eget tempo. Vi kan ikke bare ændre livsstil fra den ene dag til den anden og så blive lige så lykkelige som hende, vi læste om i et blad. Det er min første erfaring jeg vil dele, fordi det er noget jeg selv ofte gør, og noget jeg vil skrive mere om på et tidspunkt. Med det i tankerne, velkommen til Te filosofi.