Jeg gjorde det og jeg er træt

Jeg blev student. Jeg kom igennem to år. Jeg kom igennem en SSO. Jeg kom igennem 8 eksammener. Jeg kom igennem en skuffende skriftlig dansk karakter. Jeg kom igennem, og nu er jeg fuldstændig færdig.

Jeg sidder med trætte øjne og en krop der mere end nogensinde før skriger efter en god omgang yoga. Mit sidste indlæg handlede om, at jeg havde en ro, den må jeg indrømme er forsvundet i løbet af den sidste uge. Roen og tilstedeværelse er godt gemt væk. Jeg skriver og har blandede følelser. Skal jeg være skuffet eller ikke. Ikke tror jeg egentlig. Okay ville gerne have kunnet nyde den sidste uge lidt mere, men det kunne jeg ikke. Det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg var nemlig træt. Jeg kunne ikke mere. Mit sensitive sind havde været på overarbejde, og hvordan skulle jeg så virkelig kunne være i noget der indeholdt masser mennesker, lettere kaos og larm. Forleden var jeg sur på mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke feste hver aften, som alle de andre. Midt i fortvivlelsen slog det mig så. Det er ikke alle andre der fester flere uger i træk, efter huen er kommet på. Det er bare dem, der fester, man hører om. Det er jo ikke særlig fedt at sige, at man har haft lyst til at gemme sig væk, siden man fik huen på. Samtidig er det som om, at alle forventer man fester igennem. Jeg taler nu højt. Jeg har haft lyst til at gemme mig væk. Tage til en øde ø og finde ro og så meditere og lave yoga, måske læse en god bog og drikke en kop te. Det har jeg haft lyst til, og det er ok. Vi er forskellige og vi er mange der ikke passer ind i den vilde ungdom. Jeg har til dels accepteret det, men så alligevel havde jeg ikke.

Blev endnu et rodet indlæg. Nok fordi min hjerne er rodet. Jeg har dog haft masser idéer til spændende ting at snakke om, et par opskrifter og alt muligt andet. De vil begynde at komme, ligesom jeg ved roen vil komme tilbage. Den er ikke længere væk, hvis jeg blot bruger lidt energi på at finde den. Den næste uge står på afslapning, yoga, meditation, hygge i køkkenet, lange ture til stranden. Dertil forhåbentlig også en gang udpakning af to år på kostskole, der nu står i kasser på mit nuværende hjem hos mine forældre.

Glæde, ro og ingen meditation

Som skrevet tidligere står den på eksamenslæsning, men der er i aften gået venner i det. Lige nu ved jeg i morgen bliver en hård dag, men jeg er glad. Jeg er glad, fordi jeg gav mig selv tid, med de venner jeg snart skal flytte fra. Jeg bor på kostskole, men om en uge er jeg flyttet hjem. Måske er eksamen vigtig men det er også vigtigt at have tid til sine venner. Det har gjort mig glad. Jeg er på vej i seng, men sidder foran mit mediations og bede alter. Ikke så flittigt brugt til meditation i øjeblikket, selvom det nok er nu, jeg har brug for det. Til gengæld husker jeg at lytte til min krop. Jeg giver mig selv den ro jeg har brug for. Jeg husker alligevel at sidde foran meditations alteret inden sengetid. Og jeg huskede som i dag at tilbringe tid med dem jeg holder af. Intet minut kan omleves. Derfor er det også vigtigt. jeg lytter til mig selv, lige nu. Ellers bliver det en hård uge, jeg går i vente. Hvis jeg virkelig skulle lytte var jeg gået i seng for længe siden, men jeg lytter nok. Jeg husker nemlig at nyde disse sidste øjeblikke. Ikke mindst kom jeg væk fra computeren, og bare det var fantastisk rart. Jeg ved, jeg bliver skør i hoved foran den, men alligevel bliver jeg ved. Jeg ved til gengæld også nu at jeg sagtens kan klare mig uden meditation i en periode. Det er ikke optimalt, og jeg håber jeg engang, når til et punkt hvor jeg ikke skal kæmpe for at få det gjort. Gør jeg ikke, er det måske også okay. Jeg er hvertfald glad lige nu. Jeg har ro. Jeg er klar på en hård dag i morgen. Jeg er klar på en uge med masser hygge, tåre, fest, glæde og fejring. Jeg er klar på livet. Og jeg nyder livet.

Må hver og en få samme ro og glæde og nydelse.

Den lille pingvin

Jeg er ved at lægge sidste hånd på to års studentertid. På tirsdag skal jeg til sidste eksamen. Hvilket egentlig burde betyde, jeg skulle sidde med hovedet nede i bøgerne. Jeg prøver, men må indrømme, at det at vide, jeg er færdig lige om lidt, blot har en negativ virkning på min motivation. Jeg ved, jeg er færdig på tirsdag, om jeg så dumper. Dog prøver jeg at gøre mit bedste, og det er derfor dette indlæg kommer. Jeg sad nemlig og sorterede notater på computeren da jeg faldt over dette lille eventyr, jeg skrev sidste år. Kan huske jeg ikke anede, hvad jeg skulle skrive og fik hjælp af noge fra mit daværende hus. Langt fra en ny klassiker, men synes det var lidt hyggeligt alligevel. Når fest og ballade er overstået, vender jeg stærkt tilbage med mere aktivitet.

"Der var engang en lille pingvin, der boede med sin familie på sydpolen. Den lille pingvin brokkede sig tit over alt det han ikke kunne. ”Hvorfor kan jeg ikke flyve ligesom mågerne. Hvorfor har jeg ikke en masse søskende jeg kan lege med. Hvorfor kan jeg ikke sove hele dagen? Hvorfor kan jeg ikke spise hele dagen? Hvorfor er jeg ikke grøn?” Fra han stod op til han gik i seng brokkede han sig. Alt dette brokken nåede en dag op til den store pingvin gud Pingvino. Han ville ikke hører på alt det brokkeri, og ville give den lille pingvin en lærerstreg.

Næste morgen vågnede den lille pingvin op, og da han gik ud af hulen kunne han lige pludselig flyve. Han fløj og fløj, og kunne se ned over hele sydpolen. Da han skulle spise snakkede han med sine venner, og så hørte han om hvor meget, de havde leget hele dagen. Den lille pingvin ville også være med, men hver gang han begyndte at løbe, fløj han op i luften. Han kunne slet ikke lege som alle de andre, og nu var det ikke længere sjovt at kunne flyve. Han gik i seng og hadede, at han bare fløj hele tiden.

Næste morgen vågnede han op til en masse skrig. Hvad var alt den larm. Ind i hans værelse trådte en hel flok små pingviner, der hoppede rundt på ham. ”Vi vil lege med dig store bror” ”Op op op”. Han hoppede ud af sengen, og efter ham fulgte alle hans små søskende. Nu ville han flyve væk, men det kunne han ikke mere. Hele dagen rendte de små søskende efter ham. Endnu engang gik han led og ked i seng.

Den tredje morgen vågnede han ikke af skrig. Nu håbede han alt dette mærkelig var stoppet, og han stod ud af sin seng. Da han kiggede sig i spejlet var han fuldstændig grøn over det hele. ”Neeeej” råbte den lille pingvin. Hvorfor nu det.

Hans mor havde set på forandringerne nu i tre dage og hun tænkte det var tid til en snak. ”Hvorfor er du så sur i dag? Du har jo fået alt det du har gået og ville ha´” ”Jamen mor prøv at se på mig? Jeg er jo ikke som alle de andre” ”Et det ikke det du ønsker? Du vil jo altid have alt det, du ikke har” ”Nej ”sagde den lille pingvin, ”ikke mere. Jeg vil bare lege med mine venner, som jeg altid gør” 
Med disse ord blev den lille pingvin almindelig igen, og resten af han dagen, nød han hvert et øjeblik, som den pingvin han nu engang var."

Simpelt

Jeg vil give et råd. Det handler om at gøre det simpelt. Noget jeg arbejder med lige nu. Og jeg vil derfor også udfordre mig selv ved at gøre det simple indlæg simpelt. Måske nogen andre kan bruge dette råd. Hvertfald kan jeg lige minde mig selv om det igen.

Tankestrøm om pauser

I får nu lidt vaskeægte tankestrøm en onsdag aften. Det handler om pauser i eksamenslæsning. Jeg skal fredag op i billedekunst, og har derfor en enkelt dag tilbage at læse op i. Jeg er egentlig en smule bagud i forhold til min oprindelige tidsplan, men den del har jeg det egentlig helt fint med. Til gengæld tænker jeg meget over mængden af pauser i forhold til hvor meget, man arbejder. I den sidste måneds tid er jeg nået frem til, at jeg måske ikke arbejder så mange timer i døgnet, som jeg kunne, det er den perfektionistiske side der taler her. Til gengæld arbejder jeg rigtig effektiv når jeg får holdt nogen lange pauser, og er ufattelig glad og positiv i disse tider. Jeg har det faktisk rart, selvom jeg læser op, og jeg tror i sidste ende, det er positivt, når der er så mange eksamener på så kort tid. Jeg er faktisk stolt af mig selv, og jeg vil opfodre alle der sidder over bøgerne til at huske pauser. Ikke bare korte pauser, men lange pauser, hvor man kommer helt væk. Måske er det ikke at udnytte tiden helt ud, men det er med til jeg stadig er til at holde ud at omgås, og i sidste ende tror jeg, det er det mest effektive i denne situation. Og det er virkelig med at tilpasse sig til situation og om at huske, at alting sker i nye omstændigheder, og man derfor ikke kan opstille et skema, der vil passe alle situation som umiddelbart minder om hinanden.
Så aftenens råd er pauser og tilpasning. Noget jeg tydeligt arbejder med stadig væk, og som jeg vil skrive meget mere om. Her er blot nogen få tanker fra en pige der er ved at lærer.

Og en lille bonus information. Jeg tog ca. 3timer i morges, hvor jeg bare skulle være effektiv, og hvor jeg ikke måtte gå på diverse sociale medier. Det lykkedes men det var skræmmende svært for bare 3 timer. Tør du prøve? Måske nemt nok hvis man er væk fra computeren, men når man sidder og skal bruge både computer og internet, er det pludselig noget andet.

Måske bruge pausen til at bringe lidt natur  ind til bøgerne?

Stilhed i larmen

Stilhed på bloggen betyder, at der ikke er stilhed i mit liv. Eksamenerne er i gang, og jeg sidder med hovedet i bøgerne og computeren. Jeg får dog holdt nogle pauser. Det har bl.a. resulteret i at jeg holdt weekend midt på ugen og først i dag, rigtig har fundet ud af hvilken dag, det egentlig er. Det var nu rart at holde helt fri et par dage og ikke tænke på skole. Det blev bl.a. til at jeg hyggede mig i køkkenet og fik lavet lækkert vegansk mad, jeg kunne nyde i solen med min skønne kæreste og en tur til grundlovsmøde i Rektors have. Det betød desværre også at jeg lige skulle bruge et par dage på at komme i gang igen. Det er jeg nu. Og udover at dele lidt billeder får i også et lille råd om at læse op. Jeg har ikke meget erfaring med det, men prøvede det lidt da jeg skrev min større skriftlige opgave i december, og en bekendt anbefalde den til mig(tak:D). Det handler om at man arbejder i 30 minutter og så holder 10 minutters pause. Denne metode hjælper mig med at holde fokus, fordi jeg kan sige 10 min tilbage, så må du gå på face, skrive blogindlæg, lave lidt yoga etc.. Man skal dog lægge lidt større pauser ind, når man skal spise. Og så hjælper det mig meget at have en overordnet plan for, hvad jeg skal. Derudover har jeg så sendt som i dag fundet ud af, hvor vigtigt det også er vigtigt at lytte til kroppen og sindet og planlægge hver dag ud fra, hvad man har brug for for lige præcis denne dag. Det lidt af mine erfaringer med eksamenslæsning og opgaveskrivning. Kommenter gerne hvis du selv har andre råd.

Billederne af valmuerne er fra en skøn cykeltur jeg tog mig i går aften i selvskab med mit kamera.

Eksamenslæsning og meditation

Vi er nu kommet ind i eksamenstid, og er man hf'er på 2. år, betyder det en hel masse eksammener. Kender man mig, vil man hurtigt regne ud at mundtlige eksammener ikke er et problem. Til gengæld er mig og skriftlige eksammener ikke helt lige så gode venner. Det var hvertfald hvad jeg gik og troede, indtil jeg i går havde klaret tre skriftlige eksamener i træk. Om jeg rent fagligt har klaret det godt, ved jeg ikke, men jeg er allerede stolt af mig selv fordi jeg klarede dem så godt psykisk. Efter alle tre skriftlige eksammener gik jeg ud og var tilfreds med min egen indsats. Jeg havde bevaret roen, jeg havde fået struktureret min tid nogenlund, og jeg var på intet tidspunkt bange, for det ikke ville gå. Der er helt sikkert mange ting, der spiller ind i dette, men jeg tror at min, om end endnu ikke så store, meditationspraksis har haft noget at sige. Jeg tror på, at det at jeg har arbejdet så meget med mit sind, og at jeg mediterer regelmæssigt gør, at jeg var i stand til ved blot et par enkelte dybe åndedræt at kunne finde fokus og troen på mig selv. Selvom jeg sad i en sal med omkring 20-40 andre, og selvom jeg var midt i en eksamen hvor hvert et minut talte.
Jeg kan derfor ikke andet end anbefale alle studerende at prøve at meditere, og jeg er glad for at vide at det er en teknik, der allerede er i brug i forbindelse med kurser mod eksamensangst.

I forhold til min egne meditationspraksis er jeg stadig søgende efter at finde lige præcis det, der fungerer for mig. Lige nu er det disse guidede meditationer. Dem har jeg fra jeg i efteråret tog et online 42-dags meditations og personlig udviklingskursus. Dette og hele idéen bag hjemmesiden vil jeg komme nærmere ind på i en anden post. Lige nu bruger jeg hvertfald disse guidede meditationer, men jeg hører dem ikke nødvendigvis til ende. I stedet bruger jeg dem i 10-15 minutter og så er jeg tilfreds med dette. Jeg har ikke brugt dem længe fordi jeg ikke følte det var godt nok vis jeg ikke fulgte dem fulgt ud, men jeg er gået tilbage fordi de faktisk ret hurtigt kan give mig ro, og jeg har givet mig selv lov til at bruge dem på den måde der føles rigtigt for mig, og det er lige nu ikke 30-60 minutter meditation af gange. Går I i kast med meditationerne, skal i være opmærksomme på, at de er lavet som en del af 42-dagsprogrammet, og man skal derfor starte fra en ende af for at få det optimale ud af dem.

Til alle i gang med eksamener ønsker jeg jer alt mulig held og lykke. Ellers sender jeg bare masser sommerhilsner på årets første sommerdag.