Tankestrøm om pauser

I får nu lidt vaskeægte tankestrøm en onsdag aften. Det handler om pauser i eksamenslæsning. Jeg skal fredag op i billedekunst, og har derfor en enkelt dag tilbage at læse op i. Jeg er egentlig en smule bagud i forhold til min oprindelige tidsplan, men den del har jeg det egentlig helt fint med. Til gengæld tænker jeg meget over mængden af pauser i forhold til hvor meget, man arbejder. I den sidste måneds tid er jeg nået frem til, at jeg måske ikke arbejder så mange timer i døgnet, som jeg kunne, det er den perfektionistiske side der taler her. Til gengæld arbejder jeg rigtig effektiv når jeg får holdt nogen lange pauser, og er ufattelig glad og positiv i disse tider. Jeg har det faktisk rart, selvom jeg læser op, og jeg tror i sidste ende, det er positivt, når der er så mange eksamener på så kort tid. Jeg er faktisk stolt af mig selv, og jeg vil opfodre alle der sidder over bøgerne til at huske pauser. Ikke bare korte pauser, men lange pauser, hvor man kommer helt væk. Måske er det ikke at udnytte tiden helt ud, men det er med til jeg stadig er til at holde ud at omgås, og i sidste ende tror jeg, det er det mest effektive i denne situation. Og det er virkelig med at tilpasse sig til situation og om at huske, at alting sker i nye omstændigheder, og man derfor ikke kan opstille et skema, der vil passe alle situation som umiddelbart minder om hinanden.
Så aftenens råd er pauser og tilpasning. Noget jeg tydeligt arbejder med stadig væk, og som jeg vil skrive meget mere om. Her er blot nogen få tanker fra en pige der er ved at lærer.

Og en lille bonus information. Jeg tog ca. 3timer i morges, hvor jeg bare skulle være effektiv, og hvor jeg ikke måtte gå på diverse sociale medier. Det lykkedes men det var skræmmende svært for bare 3 timer. Tør du prøve? Måske nemt nok hvis man er væk fra computeren, men når man sidder og skal bruge både computer og internet, er det pludselig noget andet.

Måske bruge pausen til at bringe lidt natur  ind til bøgerne?