tirsdag den 23. juli 2013

De små glæder

At se vilde blomster, der vokser ved skinnerne på en togtur.
At falde i snak med mennesker, man ikke kender.
At hygge sig med sin søster.
At se en familie blive genforenet i glæde på en perron.
At drikke kakao med sin kæreste på stranden, mens man ser på fuldmånen og hører bølgerne bruse.
At drikke te ved Rhinen.
At blive opslugt af en god bog, som man ikke skal analysere bagefter.
At mødes med en sød veninde.
At dele sine ord med andre.
At smile.
At se den første solsikke springe ud.
At spise god mad.
At være omringet af vegansk og vegetarisk mad.
At spise en vegansk og økologisk frokost på et marked.
At putte i en gummibåd i haven (Jep det var et kønt syn, men det var rart).
At drikke te fra sin "nye" termokande på en togtur.
At købe en kjole fra en vegansk-fairtrade-økologisk tøjbutik.
At skrive disse glæder.

Små glæder, som jeg har nydt den sidste tid. Små glæder af balance i et liv, der lige nu føles i ubalance. Små ting der minder mig om, hvor skønt det er, selvom tingene kan virke lidt kaotiske. Små ting der gør mig glad og minder mig om, at jeg skal i gang med at prøve at få balancen tilbage. Små øjeblikke der minder mig om, hvor dejlig livet er.

Virker dit liv lidt trist og kaotisk. Skriv vær dag mindst 3 ting ned, der har gjort dig glad/du er taknemmelig for skete denne dag.. Det lærer en at huske på de små glæder i hverdagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar