De små glæder

At se vilde blomster, der vokser ved skinnerne på en togtur.

At falde i snak med mennesker, man ikke kender.

At hygge sig med sin søster.

At se en familie blive genforenet i glæde på en perron.

At drikke kakao med sin kæreste på stranden, mens man ser på fuldmånen og hører bølgerne bruse.

At drikke te ved Rhinen.

At blive opslugt af en god bog, som man ikke skal analysere bagefter.

At mødes med en sød veninde.

At dele sine ord med andre.

At smile.

At se den første solsikke springe ud.

At spise god mad.

At være omringet af vegansk og vegetarisk mad.

At spise en vegansk og økologisk frokost på et marked.

At putte i en gummibåd i haven (Jep det var et kønt syn, men det var rart).

At drikke te fra sin "nye" termokande på en togtur.

At købe en kjole fra en vegansk-fairtrade-økologisk tøjbutik.

At skrive disse glæder.

Små glæder, som jeg har nydt den sidste tid. Små glæder af balance i et liv, der lige nu føles i ubalance. Små ting der minder mig om, hvor skønt det er, selvom tingene kan virke lidt kaotiske. Små ting der gør mig glad og minder mig om, at jeg skal i gang med at prøve at få balancen tilbage. Små øjeblikke der minder mig om, hvor dejlig livet er.

Virker dit liv lidt trist og kaotisk. Skriv vær dag mindst 3 ting ned, der har gjort dig glad/du er taknemmelig for skete denne dag.. Det lærer en at huske på de små glæder i hverdagen.

Lækkert, sundt og vegansk

Jeg har ikke spise særlig sundt den sidste uges tid. Og det har jeg besluttet, der skal laves om på. Det er enkelt, det er lækkert, det er sundt og det er vegansk. Rul ned og se hvad jeg spise sådan en dag.

Morgenmaden bestod af en kop urtete, et glas vand, et glas friskpresset juice af ingefær, gulerødder, agurk og saften fra en halv citron, og et stykke rugbrød med avokado, citronsaft, salt og peber. Det var en skøn måde at starte dagen, og jeg kunne nyde måltidet på terassen.

Morgenmad og morgente

Frokosten bestod af en gang salat med røde kidneybønner. Derudover af tomat, agurk, radiser, rå løg, rødkål og basilikum. Som dressing brugte jeg balsamico fra Änglemark. Derudover mener jeg, man skal huske at give sin salat lidt salt og peber.

Lækker salat med røde kidneybønner

Til aftensmad stod den på rester af linetomatsovs og frisklavet grønsagspasta. Jeg blev inspireret af flere andre, der havde lavet denne grønne pasta, og jeg må sige, jeg elsker det. Jeg har i dag købt et juliennejern, som jeg brute til at lave strimler af gulerødder og squash. Men i går lavede jeg dem med en almindelig kartoffelskræller, og så skar jeg dem i tynde strimler bagefter. Inden serveringen dampede jeg dem blot i et par minutter. Synes det er en super måde at få lidt ekstra grønsager indenbords.

Aftensmad med masser grønsager

Og lige et billede og et link til mit mellemmåltid. Jeg har en svaghed for at købe sådan en bar, når jeg er i den lokale helsekostbutik, og jeg må sige, at denne her er blevet en ny favorit. Link hvis du klikker på billedet.

Super lækker rå bar.

Jeg gjorde det og jeg er træt

Jeg blev student. Jeg kom igennem to år. Jeg kom igennem en SSO. Jeg kom igennem 8 eksammener. Jeg kom igennem en skuffende skriftlig dansk karakter. Jeg kom igennem, og nu er jeg fuldstændig færdig.

Jeg sidder med trætte øjne og en krop der mere end nogensinde før skriger efter en god omgang yoga. Mit sidste indlæg handlede om, at jeg havde en ro, den må jeg indrømme er forsvundet i løbet af den sidste uge. Roen og tilstedeværelse er godt gemt væk. Jeg skriver og har blandede følelser. Skal jeg være skuffet eller ikke. Ikke tror jeg egentlig. Okay ville gerne have kunnet nyde den sidste uge lidt mere, men det kunne jeg ikke. Det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg var nemlig træt. Jeg kunne ikke mere. Mit sensitive sind havde været på overarbejde, og hvordan skulle jeg så virkelig kunne være i noget der indeholdt masser mennesker, lettere kaos og larm. Forleden var jeg sur på mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke feste hver aften, som alle de andre. Midt i fortvivlelsen slog det mig så. Det er ikke alle andre der fester flere uger i træk, efter huen er kommet på. Det er bare dem, der fester, man hører om. Det er jo ikke særlig fedt at sige, at man har haft lyst til at gemme sig væk, siden man fik huen på. Samtidig er det som om, at alle forventer man fester igennem. Jeg taler nu højt. Jeg har haft lyst til at gemme mig væk. Tage til en øde ø og finde ro og så meditere og lave yoga, måske læse en god bog og drikke en kop te. Det har jeg haft lyst til, og det er ok. Vi er forskellige og vi er mange der ikke passer ind i den vilde ungdom. Jeg har til dels accepteret det, men så alligevel havde jeg ikke.

Blev endnu et rodet indlæg. Nok fordi min hjerne er rodet. Jeg har dog haft masser idéer til spændende ting at snakke om, et par opskrifter og alt muligt andet. De vil begynde at komme, ligesom jeg ved roen vil komme tilbage. Den er ikke længere væk, hvis jeg blot bruger lidt energi på at finde den. Den næste uge står på afslapning, yoga, meditation, hygge i køkkenet, lange ture til stranden. Dertil forhåbentlig også en gang udpakning af to år på kostskole, der nu står i kasser på mit nuværende hjem hos mine forældre.

Glæde, ro og ingen meditation

Som skrevet tidligere står den på eksamenslæsning, men der er i aften gået venner i det. Lige nu ved jeg i morgen bliver en hård dag, men jeg er glad. Jeg er glad, fordi jeg gav mig selv tid, med de venner jeg snart skal flytte fra. Jeg bor på kostskole, men om en uge er jeg flyttet hjem. Måske er eksamen vigtig men det er også vigtigt at have tid til sine venner. Det har gjort mig glad. Jeg er på vej i seng, men sidder foran mit mediations og bede alter. Ikke så flittigt brugt til meditation i øjeblikket, selvom det nok er nu, jeg har brug for det. Til gengæld husker jeg at lytte til min krop. Jeg giver mig selv den ro jeg har brug for. Jeg husker alligevel at sidde foran meditations alteret inden sengetid. Og jeg huskede som i dag at tilbringe tid med dem jeg holder af. Intet minut kan omleves. Derfor er det også vigtigt. jeg lytter til mig selv, lige nu. Ellers bliver det en hård uge, jeg går i vente. Hvis jeg virkelig skulle lytte var jeg gået i seng for længe siden, men jeg lytter nok. Jeg husker nemlig at nyde disse sidste øjeblikke. Ikke mindst kom jeg væk fra computeren, og bare det var fantastisk rart. Jeg ved, jeg bliver skør i hoved foran den, men alligevel bliver jeg ved. Jeg ved til gengæld også nu at jeg sagtens kan klare mig uden meditation i en periode. Det er ikke optimalt, og jeg håber jeg engang, når til et punkt hvor jeg ikke skal kæmpe for at få det gjort. Gør jeg ikke, er det måske også okay. Jeg er hvertfald glad lige nu. Jeg har ro. Jeg er klar på en hård dag i morgen. Jeg er klar på en uge med masser hygge, tåre, fest, glæde og fejring. Jeg er klar på livet. Og jeg nyder livet.

Må hver og en få samme ro og glæde og nydelse.

Den lille pingvin

Jeg er ved at lægge sidste hånd på to års studentertid. På tirsdag skal jeg til sidste eksamen. Hvilket egentlig burde betyde, jeg skulle sidde med hovedet nede i bøgerne. Jeg prøver, men må indrømme, at det at vide, jeg er færdig lige om lidt, blot har en negativ virkning på min motivation. Jeg ved, jeg er færdig på tirsdag, om jeg så dumper. Dog prøver jeg at gøre mit bedste, og det er derfor dette indlæg kommer. Jeg sad nemlig og sorterede notater på computeren da jeg faldt over dette lille eventyr, jeg skrev sidste år. Kan huske jeg ikke anede, hvad jeg skulle skrive og fik hjælp af noge fra mit daværende hus. Langt fra en ny klassiker, men synes det var lidt hyggeligt alligevel. Når fest og ballade er overstået, vender jeg stærkt tilbage med mere aktivitet.

"Der var engang en lille pingvin, der boede med sin familie på sydpolen. Den lille pingvin brokkede sig tit over alt det han ikke kunne. ”Hvorfor kan jeg ikke flyve ligesom mågerne. Hvorfor har jeg ikke en masse søskende jeg kan lege med. Hvorfor kan jeg ikke sove hele dagen? Hvorfor kan jeg ikke spise hele dagen? Hvorfor er jeg ikke grøn?” Fra han stod op til han gik i seng brokkede han sig. Alt dette brokken nåede en dag op til den store pingvin gud Pingvino. Han ville ikke hører på alt det brokkeri, og ville give den lille pingvin en lærerstreg.

Næste morgen vågnede den lille pingvin op, og da han gik ud af hulen kunne han lige pludselig flyve. Han fløj og fløj, og kunne se ned over hele sydpolen. Da han skulle spise snakkede han med sine venner, og så hørte han om hvor meget, de havde leget hele dagen. Den lille pingvin ville også være med, men hver gang han begyndte at løbe, fløj han op i luften. Han kunne slet ikke lege som alle de andre, og nu var det ikke længere sjovt at kunne flyve. Han gik i seng og hadede, at han bare fløj hele tiden.

Næste morgen vågnede han op til en masse skrig. Hvad var alt den larm. Ind i hans værelse trådte en hel flok små pingviner, der hoppede rundt på ham. ”Vi vil lege med dig store bror” ”Op op op”. Han hoppede ud af sengen, og efter ham fulgte alle hans små søskende. Nu ville han flyve væk, men det kunne han ikke mere. Hele dagen rendte de små søskende efter ham. Endnu engang gik han led og ked i seng.

Den tredje morgen vågnede han ikke af skrig. Nu håbede han alt dette mærkelig var stoppet, og han stod ud af sin seng. Da han kiggede sig i spejlet var han fuldstændig grøn over det hele. ”Neeeej” råbte den lille pingvin. Hvorfor nu det.

Hans mor havde set på forandringerne nu i tre dage og hun tænkte det var tid til en snak. ”Hvorfor er du så sur i dag? Du har jo fået alt det du har gået og ville ha´” ”Jamen mor prøv at se på mig? Jeg er jo ikke som alle de andre” ”Et det ikke det du ønsker? Du vil jo altid have alt det, du ikke har” ”Nej ”sagde den lille pingvin, ”ikke mere. Jeg vil bare lege med mine venner, som jeg altid gør” 
Med disse ord blev den lille pingvin almindelig igen, og resten af han dagen, nød han hvert et øjeblik, som den pingvin han nu engang var."

Simpelt

Jeg vil give et råd. Det handler om at gøre det simpelt. Noget jeg arbejder med lige nu. Og jeg vil derfor også udfordre mig selv ved at gøre det simple indlæg simpelt. Måske nogen andre kan bruge dette råd. Hvertfald kan jeg lige minde mig selv om det igen.

Tankestrøm om pauser

I får nu lidt vaskeægte tankestrøm en onsdag aften. Det handler om pauser i eksamenslæsning. Jeg skal fredag op i billedekunst, og har derfor en enkelt dag tilbage at læse op i. Jeg er egentlig en smule bagud i forhold til min oprindelige tidsplan, men den del har jeg det egentlig helt fint med. Til gengæld tænker jeg meget over mængden af pauser i forhold til hvor meget, man arbejder. I den sidste måneds tid er jeg nået frem til, at jeg måske ikke arbejder så mange timer i døgnet, som jeg kunne, det er den perfektionistiske side der taler her. Til gengæld arbejder jeg rigtig effektiv når jeg får holdt nogen lange pauser, og er ufattelig glad og positiv i disse tider. Jeg har det faktisk rart, selvom jeg læser op, og jeg tror i sidste ende, det er positivt, når der er så mange eksamener på så kort tid. Jeg er faktisk stolt af mig selv, og jeg vil opfodre alle der sidder over bøgerne til at huske pauser. Ikke bare korte pauser, men lange pauser, hvor man kommer helt væk. Måske er det ikke at udnytte tiden helt ud, men det er med til jeg stadig er til at holde ud at omgås, og i sidste ende tror jeg, det er det mest effektive i denne situation. Og det er virkelig med at tilpasse sig til situation og om at huske, at alting sker i nye omstændigheder, og man derfor ikke kan opstille et skema, der vil passe alle situation som umiddelbart minder om hinanden.
Så aftenens råd er pauser og tilpasning. Noget jeg tydeligt arbejder med stadig væk, og som jeg vil skrive meget mere om. Her er blot nogen få tanker fra en pige der er ved at lærer.

Og en lille bonus information. Jeg tog ca. 3timer i morges, hvor jeg bare skulle være effektiv, og hvor jeg ikke måtte gå på diverse sociale medier. Det lykkedes men det var skræmmende svært for bare 3 timer. Tør du prøve? Måske nemt nok hvis man er væk fra computeren, men når man sidder og skal bruge både computer og internet, er det pludselig noget andet.

Måske bruge pausen til at bringe lidt natur  ind til bøgerne?