Rigtig mange ting går rigtig godt for mig lige nu. Livet er super skønt og om lidt over 2 uger rejser jeg på mit livs første store eventyr til Nepal. Det er nu ikke de gode sider dette indlæg skal handle om. Nej det er dårlig samvittighed. Endnu en aften endte i en mindre diskussion om at være miljøbevidst i det lille hjem. Mine forældre på den ene side, mig på den anden. Diskussioner der ofte ender med, jeg hæver stemmen. Jeg bliver vred, frustreret og i sidste ende, er jeg rigtig ked af det. Ikke så meget har det med mine forældre at gøre. Det er os alle. Det er følelser af hvorfor der ikke sker mere for at mindske vores fodspor på denne jord og prøve at viske nogle gamle ud. Følelser der bogstaveligt har fået mig til at bryde helt sammen. Mit Særlig sensitive sind er bare ikke god til det, når mange følelser kommer. Disse diskussioner har bragt sider frem i mig, der længe har været holdt på plads. Reaktionen når jeg bare ikke forstår, og når jeg føler folk omkring mig bare ikke forstår. Har lært mig selv at kende, og når sjælendt derud mere. Men disse miljødiskussioner har fået mig derud. Jeg føler mig som et lille barn må føle, når de bryder i gråd fordi ingen kan se, hvad de prøver at sige. Jeg føler mig, som da jeg var lille og mine ikke særlig sensitive forældre ikke forstod, når mine særlig sensitive sider blev påvirket. Mange døre er her blevet smækket og mange tåre grædt på mit værelse. Jeg kunne bare ikke mere. Det er når jeg føler afmagt. Denne aften nåde dog ikke ud i tåre. for en gang skyld syntes fjernsynet at være min redning. Jeg skulle nemlig se noget om skrald, som nok egentlig var det der startede diskussionen. Alligevel endte den med dårlige følelser i min krop. Udover afmagten er der en dårlig samvittighed. En min far ofte formår at få endnu længere frem ved at fremhæve hvad jeg gør "forkert" selv. I dag mobiltelefoner og unges forbrug af elektronik. Han vender hans ting mod mig. Den dårlige samvittighed kommer frem, nok mere end min far egentlig ønsker. Måske fordi han ikke er det samme sted som mig. Måske fordi disse ting ikke har så stor værdi for ham. De forstår ikke at det for mig ikke rigtig er et valg. De forstår ikke den dårlige samvittighed jeg får. Samtidig er det godt med disse diskussioner. De minder mig nemlig om at nogen andre gør ting, jeg ikke gør. De minder mig om jeg ikke skal hæve mig over andre, og belære dem. Det får jeg hvertfald ikke noget ud af. Det er sandt. Jeg skal se indad. Jeg skal først og fremmest ændre mig selv, og jeg prøver. Er det en dårlig undskyldning, måske, men mange ting gør jeg ikke, fordi jeg stadig bor hjemme. Hvorfor så ikke spørger du måske. Fordi jeg er bange for kommentarer på at jeg er mærkelig, at jeg er gået for langt. Fordi jeg ikke orker at skulle forsvare mig selv. Af samme grund er der ting, jeg ikke gør, fordi jeg generelt er bange for, hvad folk tænker. Jeg er bange for at være for anderledes, og være hende der er gået for langt. Er det en dårlig undskyldning, det ved jeg ikke, men den er ikke bedre end alle de andres. Er det okay, ja for nu. Lige nu er jeg, hvor jeg er, og for meget jeg end er imod, at man siger sådan, så tror jeg det bliver nemmere at være miljøbevidst, når jeg får mit eget sted. Måske mest fordi jeg er bange form at blive dømt, og jeg har en kæreste, der ikke vil dømme sådanne ting, når vi flytter sammen. Jeg vil have min egen lille miljøvenligeoase. Jeg vil tage skøre beslutninger uden at skulle føle mig dømt hele tiden. Jeg kan så spørge mig selv, om det er mig eller de andre, der er problemet i dette dilemma. Jeg må indrømme det mest af alt er mig selv. Det er ting jeg skal arbejde med. Tror nemlig min mor har ret i, at jeg tror andre tænker ting, de ikke gør. Og tænker de de ting, hvad så? Skal det være mit problem? Skal jeg leve mit liv ud fra at nogen mennesker vil synes dårligt om det. Egentlig ikke. Jeg skal leve ud fra egne principper og stå ved dem, uden samtidig at træde på andre. Jeg skal tage valg, så jeg bliver glad og tilfreds og ikke skal sidde tilbage med dårlig samvittighed pga. uveganske og umiljøvenlige vandrstøvler og hukommelseskort lavet et sted i Kina, jeg ikke ved om er godt nok. Lige nu må jeg dog blot accepterer de "dårlige" valg jeg har taget, og lade dem minde mig om, at det er svært at være miljøbevist til tider, og give mig mod til at undgå den dårlige samvittighed. Jeg er stadig frustreret, men jeg vil bruge den frustration på en konstruktiv måde. Jeg skal ikke blive vred og belære, men i stedet gøre så jeg er glad of tilfreds og hermed vise andre, at man ikke behøver være mindre glad og have et trist liv, fordi man er bevidst forbruger.
Bevidst forbruger var hvad jeg var på min tur til Tyskland hvor jeg besøgte min søde søster. En tur og nogle billeder der kan minde mig om glæden jeg har, når jeg køber ind efter bevidste principper. Tror meget få vil forstå den glæde jeg havde, da jeg kiggede ned i indkøbsposen nedenfor, eller når jeg har min fine blå kjole på købt i en butik, der gjorde mig varm om hjertet. Det er glæde, og det er den, der skal minde mig om at de valg, jeg tager, er de helt rigtig. For mig. Lige nu.
