torsdag den 29. august 2013

Ændre mønstre på 21 dage

Inspireret af dette indlæg af den super inspirerende Christian Buck Iversen, lader jeg dagens indlæg inspirerer til at ændre en vane. Som overskriften lægger op til, tager det 21 dage at ændre en vane i følge mange undersøgelser.
Ligesom i går et kort indlæg fra mig, men forhåbentlig inspirerende.

Her er billeder fra min weekend, hvor jeg besøgte nogle venner på Den økologiske landbrugsskole Kalø. Havde planlagt at skulle på yogafestival, men valgte i stedet at tage hertil og lade op, og jeg er super glad for den beslutning.







onsdag den 28. august 2013

Vi skal håbe og bruge håbet til handling.

Vil i dag ikke skrive en masse. Bare ønske at i kan blive inspireret af denne artikel, en ven på facebook delte med mig.

Og når vi snakker om, at man skal handle. Så får i en af mine ynglings sange som hylder Ghandi og ikke mindst hans budskab " Be the change that you want to see in the world"



Lad alle få en inspirerende dag hvor i tager håbet i brug, og starter indefra for en bedre verden. Hvis først håbets lys blæses ud så er kampen tabt. Vi skal turde håbe, og vi skal turde handle.

mandag den 26. august 2013

Den dårlige samvittighed og andre følelser

Rigtig mange ting går rigtig godt for mig lige nu. Livet er super skønt og om lidt over 2 uger rejser jeg på mit livs første store eventyr til Nepal. Det er nu ikke de gode sider dette indlæg skal handle om. Nej det er dårlig samvittighed. Endnu en aften endte i en mindre diskussion om at være miljøbevidst i det lille hjem. Mine forældre på den ene side, mig på den anden. Diskussioner der ofte ender med, jeg hæver stemmen. Jeg bliver vred, frustreret og i sidste ende, er jeg rigtig ked af det. Ikke så meget har det med mine forældre at gøre. Det er os alle. Det er følelser af hvorfor der ikke sker mere for at mindske vores fodspor på denne jord og prøve at viske nogle gamle ud. Følelser der bogstaveligt har fået mig til at bryde helt sammen. Mit Særlig sensitive sind er bare ikke god til det, når mange følelser kommer. Disse diskussioner har bragt sider frem i mig, der længe har været holdt på plads. Reaktionen når jeg bare ikke forstår, og når jeg føler folk omkring mig bare ikke forstår. Har lært mig selv at kende, og når sjælendt derud mere. Men disse miljødiskussioner har fået mig derud. Jeg føler mig som et lille barn må føle, når de bryder i gråd fordi ingen kan se, hvad de prøver at sige. Jeg føler mig, som da jeg var lille og mine ikke særlig sensitive forældre ikke forstod, når mine særlig sensitive sider blev påvirket. Mange døre er her blevet smækket og mange tåre grædt på mit værelse. Jeg kunne bare ikke mere. Det er når jeg føler afmagt. Denne aften nåde dog ikke ud i tåre. for en gang skyld syntes fjernsynet at være min redning. Jeg skulle nemlig se noget om skrald, som nok egentlig var det der startede diskussionen. Alligevel endte den med dårlige følelser i min krop. Udover afmagten er der en dårlig samvittighed. En min far ofte formår at få endnu længere frem ved at fremhæve hvad jeg gør "forkert" selv. I dag mobiltelefoner og unges forbrug af elektronik. Han vender hans ting mod mig. Den dårlige samvittighed kommer frem, nok mere end min far egentlig ønsker. Måske fordi han ikke er det samme sted som mig. Måske fordi disse ting ikke har så stor værdi for ham. De forstår ikke at det for mig ikke rigtig er et valg. De forstår ikke den dårlige samvittighed jeg får. Samtidig er det godt med disse diskussioner. De minder mig nemlig om at nogen andre gør ting, jeg ikke gør. De minder mig om jeg ikke skal hæve mig over andre, og belære dem. Det får jeg hvertfald ikke noget ud af. Det er sandt. Jeg skal se indad. Jeg skal først og fremmest ændre mig selv, og jeg prøver. Er det en dårlig undskyldning, måske, men mange ting gør jeg ikke, fordi jeg stadig bor hjemme. Hvorfor så ikke spørger du måske. Fordi jeg er bange for kommentarer på at jeg er mærkelig, at jeg er gået for langt. Fordi jeg ikke orker at skulle forsvare mig selv. Af samme grund er der ting, jeg ikke gør, fordi jeg generelt er bange for, hvad folk tænker. Jeg er bange for at være for anderledes, og være hende der er gået for langt. Er det en dårlig undskyldning, det ved jeg ikke, men den er ikke bedre end alle de andres. Er det okay, ja for nu. Lige nu er jeg, hvor jeg er, og for meget jeg end er imod, at man siger sådan, så tror jeg det bliver nemmere at være miljøbevidst, når jeg får mit eget sted. Måske mest fordi jeg er bange form at blive dømt, og jeg har en kæreste, der ikke vil dømme sådanne ting, når vi flytter sammen. Jeg vil have min egen lille miljøvenligeoase. Jeg vil tage skøre beslutninger uden at skulle føle mig dømt hele tiden. Jeg kan så spørge mig selv, om det er mig eller de andre, der er problemet i dette dilemma. Jeg må indrømme det mest af alt er mig selv. Det er ting jeg skal arbejde med. Tror nemlig min mor har ret i, at jeg tror andre tænker ting, de ikke gør. Og tænker de de ting, hvad så? Skal det være mit problem? Skal jeg leve mit liv ud fra at nogen mennesker vil synes dårligt om det. Egentlig ikke. Jeg skal leve ud fra egne principper og stå ved dem, uden samtidig at træde på andre. Jeg skal tage valg, så jeg bliver glad og tilfreds og ikke skal sidde tilbage med dårlig samvittighed pga. uveganske og umiljøvenlige vandrstøvler og hukommelseskort lavet et sted i Kina, jeg ikke ved om er godt nok. Lige nu må jeg dog blot accepterer de "dårlige" valg jeg har taget, og lade dem minde mig om, at det er svært at være miljøbevist til tider, og give mig mod til at undgå den dårlige samvittighed. Jeg er stadig frustreret, men jeg vil bruge den frustration på en konstruktiv måde. Jeg skal ikke blive vred og belære, men i stedet gøre så jeg er glad of tilfreds og hermed vise andre, at man ikke behøver være mindre glad og have et trist liv, fordi man er bevidst forbruger.

Bevidst forbruger var hvad jeg var på min tur til Tyskland hvor jeg besøgte min søde søster. En tur og nogle billeder der kan minde mig om glæden jeg har, når jeg køber ind efter bevidste principper. Tror meget få vil forstå den glæde jeg havde, da jeg kiggede ned i indkøbsposen nedenfor, eller når jeg har min fine blå kjole på købt i en butik, der gjorde mig varm om hjertet. Det er glæde, og det er den, der skal minde mig om at de valg, jeg tager, er de helt rigtig. For mig. Lige nu.











søndag den 4. august 2013

Hvad skal der egentlig skrives om

Hej derude.

Jeg håber stadig nogen hænger i og har lyst til at læse mine tanker og se mine billeder. Jeg kan mærker at en af de ting, der holder mig tilbage, måske er at jeg er i en fase, hvor jeg ikke helt ved hvad denne blog præcist skal indeholde. Endnu engang bliver jeg holdt tilbage i mit forsøg på at gøre tingene perfekte fra start af. Jeg er bange for at miste læsere, hvis jeg ike holder mig til ét tema, men på den anden side, så skal jeg skrive om det der interesserer mig. Samtidig har jeg følt der har manglet en blog med mange aspekter af at være spirituelt interesseret. En der ikke bare er en masse skriveri om livsfilosofi(ikke fordi jeg ikke elsker at læse sådanne blogs), men også handler om de valg man tager i hverdagen. For mig hænger tingene nemlig sammen, og en ting er en masse filosofiske tanker, noget andet er at fører dem ud i livet. For mig handler det om hele tiden at blive et bedre menneske, end det jeg er lige nu, og det handler om at blive bedre til at passe på naturen, mennesker og dyr. Alt dettte vil jeg gerne skrive om, så hvorfor ikke. Hvorfor ikke have en, måske i starten lidt forvirrende og rodet, blog, der inderholder mange aspekter af at være spirituel. Det er hvertfald min plan. Når det er sagt vil jeg gerne hører dig derude som læser, hvad der får dig til at gå ind på min blog, eller hvorfor du faldt over den? Hvad føler du jeg giver dig, og hvad vil du gerne have mere af? Og er der andet du føler jeg bør tænke over i fremtidige indlæg?

Håber i har en skøn sommer.

tirsdag den 23. juli 2013

De små glæder

At se vilde blomster, der vokser ved skinnerne på en togtur.
At falde i snak med mennesker, man ikke kender.
At hygge sig med sin søster.
At se en familie blive genforenet i glæde på en perron.
At drikke kakao med sin kæreste på stranden, mens man ser på fuldmånen og hører bølgerne bruse.
At drikke te ved Rhinen.
At blive opslugt af en god bog, som man ikke skal analysere bagefter.
At mødes med en sød veninde.
At dele sine ord med andre.
At smile.
At se den første solsikke springe ud.
At spise god mad.
At være omringet af vegansk og vegetarisk mad.
At spise en vegansk og økologisk frokost på et marked.
At putte i en gummibåd i haven (Jep det var et kønt syn, men det var rart).
At drikke te fra sin "nye" termokande på en togtur.
At købe en kjole fra en vegansk-fairtrade-økologisk tøjbutik.
At skrive disse glæder.

Små glæder, som jeg har nydt den sidste tid. Små glæder af balance i et liv, der lige nu føles i ubalance. Små ting der minder mig om, hvor skønt det er, selvom tingene kan virke lidt kaotiske. Små ting der gør mig glad og minder mig om, at jeg skal i gang med at prøve at få balancen tilbage. Små øjeblikke der minder mig om, hvor dejlig livet er.

Virker dit liv lidt trist og kaotisk. Skriv vær dag mindst 3 ting ned, der har gjort dig glad/du er taknemmelig for skete denne dag.. Det lærer en at huske på de små glæder i hverdagen.

mandag den 1. juli 2013

Lækkert, sundt og vegansk

Jeg har ikke spise særlig sundt den sidste uges tid. Og det har jeg besluttet, der skal laves om på. Det er enkelt, det er lækkert, det er sundt og det er vegansk. Rul ned og se hvad jeg spise sådan en dag.

Morgenmaden bestod af en kop urtete, et glas vand, et glas friskpresset juice af ingefær, gulerødder, agurk og saften fra en halv citron, og et stykke rugbrød med avokado, citronsaft, salt og peber. Det var en skøn måde at starte dagen, og jeg kunne nyde måltidet på terassen.

Morgenmad og morgente
Frokosten bestod af en gang salat med røde kidneybønner. Derudover af tomat, agurk, radiser, rå løg, rødkål og basilikum. Som dressing brugte jeg balsamico fra Änglemark. Derudover mener jeg, man skal huske at give sin salat lidt salt og peber.

Lækker salat med røde kidneybønner
Til aftensmad stod den på rester af linetomatsovs og frisklavet grønsagspasta. Jeg blev inspireret af flere andre, der havde lavet denne grønne pasta, og jeg må sige, jeg elsker det. Jeg har i dag købt et juliennejern, som jeg brute til at lave strimler af gulerødder og squash. Men i går lavede jeg dem med en almindelig kartoffelskræller, og så skar jeg dem i tynde strimler bagefter. Inden serveringen dampede jeg dem blot i et par minutter. Synes det er en super måde at få lidt ekstra grønsager indenbords.

Aftensmad med masser grønsager
Og lige et billede og et link til mit mellemmåltid. Jeg har en svaghed for at købe sådan en bar, når jeg er i den lokale helsekostbutik, og jeg må sige, at denne her er blevet en ny favorit. Link hvis du klikker på billedet.

Super lækker rå bar.



søndag den 30. juni 2013

Jeg gjorde det og jeg er træt

Jeg blev student. Jeg kom igennem to år. Jeg kom igennem en SSO. Jeg kom igennem 8 eksammener. Jeg kom igennem en skuffende skriftlig dansk karakter. Jeg kom igennem, og nu er jeg fuldstændig færdig.

Jeg sidder med trætte øjne og en krop der mere end nogensinde før skriger efter en god omgang yoga. Mit sidste indlæg handlede om, at jeg havde en ro, den må jeg indrømme er forsvundet i løbet af den sidste uge. Roen og tilstedeværelse er godt gemt væk. Jeg skriver og har blandede følelser. Skal jeg være skuffet eller ikke. Ikke tror jeg egentlig. Okay ville gerne have kunnet nyde den sidste uge lidt mere, men det kunne jeg ikke. Det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg var nemlig træt. Jeg kunne ikke mere. Mit sensitive sind havde været på overarbejde, og hvordan skulle jeg så virkelig kunne være i noget der indeholdt masser mennesker, lettere kaos og larm. Forleden var jeg sur på mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke feste hver aften, som alle de andre. Midt i fortvivlelsen slog det mig så. Det er ikke alle andre der fester flere uger i træk, efter huen er kommet på. Det er bare dem, der fester, man hører om. Det er jo ikke særlig fedt at sige, at man har haft lyst til at gemme sig væk, siden man fik huen på. Samtidig er det som om, at alle forventer man fester igennem. Jeg taler nu højt. Jeg har haft lyst til at gemme mig væk. Tage til en øde ø og finde ro og så meditere og lave yoga, måske læse en god bog og drikke en kop te. Det har jeg haft lyst til, og det er ok. Vi er forskellige og vi er mange der ikke passer ind i den vilde ungdom. Jeg har til dels accepteret det, men så alligevel havde jeg ikke.

Blev endnu et rodet indlæg. Nok fordi min hjerne er rodet. Jeg har dog haft masser idéer til spændende ting at snakke om, et par opskrifter og alt muligt andet. De vil begynde at komme, ligesom jeg ved roen vil komme tilbage. Den er ikke længere væk, hvis jeg blot bruger lidt energi på at finde den. Den næste uge står på afslapning, yoga, meditation, hygge i køkkenet, lange ture til stranden. Dertil forhåbentlig også en gang udpakning af to år på kostskole, der nu står i kasser på mit nuværende hjem hos mine forældre.